Byhaven – Vilde planter – Rejnfan

  • Latinsk navn: Tanacetum vulgare
  • Familie: Kurvblomst-familien (Asteraceae)
  • Slægt: Rejnfan (Tanacetum)
  • Hjemmehørende

Beskrivelse: Rejnfan er en flerårig, urteagtig plante med en opret, busket vækst. Stænglerne er furede og hårløse. Bladene er spredtstillede, hele og enkelt eller dobbelt fjersnitdelte med grovtakket rand. Oversiden er græsgrøn og blank , mens undersiden er en smule lysere.

Blomstringen foregår i juli-september, hvor man finder blomsterne samlet i knapformede kurve, der igen danner løse, endestillede halvskærme. De enkelte blomster (både skive- og randkronerne) er gule. I ultraviolet lys er blomsterne blårøde. Frugterne er nødder.

Rodsystemet består af en krybende jordstængel og trævlede rødder. (Kilde: Wikipedia).

Placering: Til spiring i potte.

Oprindelse: Frø sanket fra parkeringsplads i Tårnby.

Billeder:

Aktiviteter:

  • 11-08-2023 – Sået i 8cm potter udendørs i halvskygge.