Frøplanter fra Julerose

Rundt om de tre Helleborus niger langs muren ved havens vestside er der dukket et utal af spirer op. Efter en hurtig søgning efter billeder af Helleborus spirer er jeg nogenlunde sikker på at det er det jeg har her. En håndfuld kommer til at blive stående på stedet, så der efterhånden bliver et julerose-tæppe, men der er så mange nye spirer, at jeg gør forsøget med at få dem opdrættet til et nyt værested.

Selv om de nye planter er meget små (bladene er under en cm lange) har de allerede skudt en rod ned i 8-10 cm dybde. Jorden er dog tilpas blød til at jeg kunne komme ned under roden og forsigtigt lirke planterne op.

De blev flyttet til potter, 8 potter af 2 planter, som nu kommer til at stå et beskyttet et sted i halvskygge. Jeg vil tro at de skal pottes om i det sene forår.

 

Juleroserne med de mange små frøplanter rundt om.
Juleroserne med de mange små frøplanter rundt om.
Juleroserne med de mange små frøplanter rundt om.
Juleroserne med de mange små frøplanter rundt om.
16 nye planter på vej.
16 nye planter på vej.