Purløg er medlem af løg-familien og er en løgdannende flerårig urt med en opret, tueformet vækst. Både blade og skud er hule og hårløse. Bladene er slanke og lyst grågrønne. Blomstringen sker i juni-juli, hvor man ser de lysviolette (sjældnere: hvide), sekstallige, klokkeformede blomster sidde samlet i en endestillet og kugleformet halvskærm på særlige, bladløse skud. Blomsterstilken er mindre end 5 mm lang. Blomstestanden beskyttes indtil udspring af et papiragtigt højblad. Frugterne er kapsler med mange frø. Rodnettet består af en kort jordstængel, der bærer de mange små løg i tuen. (Kilde: Wikipedia)
Dansk navn: Purløg
Latinsk navn: Allium schoenoprasum.
Slægt: Allium
Familie: Løg-familien (Alliaceae)
Oprindelse: Frø fra Økologiske-frø.dk (2018)
Lokation: Sydøst for terrassen.